Optimize køber Express Revisor – flere løsninger til forskellige behov

Vi er glade for at kunne fortælle, at Express Revisor bliver en del af Optimize ApS.

Med købet af Express Revisor styrker vi vores mulighed for at tilbyde forskellige virksomheder løsninger, der passer til deres behov.

Forskellige virksomheder har forskellige behov

Vi tror på, at den rigtige økonomiløsning afhænger af den enkelte virksomheds behov.

Express Revisor er et enkelt og standardiseret koncept med fast pris, klare rammer og en overskuelig løsning for virksomhedsejeren, der ønsker en enkel økonomifunktion.

Optimize er for virksomheder, der har behov for en mere sammensat økonomifunktion med løbende sparring og rådgivning, specialiserede kompetencer og større fleksibilitet.

Det er to forskellige koncepter, som supplerer hinanden og giver os mulighed for at møde flere forskellige behov.

Express Revisor fortsætter som Express Revisor

Express Revisor fortsætter under samme navn og med det samme fastpriskoncept og den online kommunikationsplatform, som kunderne kender.

Samtidig får Express Revisor Optimize i ryggen med adgang til flere kompetencer inden for blandt andet bogføring, løn, regnskab og rådgivning.

For Express Revisor-kunder betyder det også, at der er flere muligheder, hvis deres virksomhed udvikler sig og får behov for mere end fastpriskonceptet. Her kan Optimize fortsætte samarbejdet med kunden og bidrage med de kompetencer, der passer til den nye situation.

To koncepter – én fælles styrke

Med Express Revisor og Optimize har vi to forskellige koncepter, der hver især er udviklet til forskellige behov.

For os handler det om at have flere relevante muligheder og kunne finde den løsning, der passer bedst til den enkelte virksomhed.

En ny begyndelse for Express Revisor

Daniel Madsen, tidligere ejer af Express Revisor, giver nu stafetten videre til Optimize.

Vi vil gerne sige tak for tilliden og for at have skabt et koncept, som vi ser et stort potentiale i at bygge videre på.

Daniel vil være til rådighed i overgangsperioden, så kunderne får en tryg og god overgang.

Vi glæder os til det næste kapitel for Express Revisor – og til at fortsætte udviklingen af begge koncepter.

For yderligere information

Julie Rettig Petersen
Indehaver af Optimize og Express Revisor
Tlf.: 29 99 18 65
Mail: julie@optimize.dk