En kultur med trivsel og tryghed i fokus

En stærk arbejdskultur handler ikke kun om godt samarbejde – det handler også om at skabe en hverdag, hvor alle trives både fysisk og mentalt. Vi har en proaktiv tilgang til trivsel, ergonomi og informationssikkerhed, så alle kan arbejde trygt og trives i hverdagen.

Mentorordning – et fortroligt rum til personlig udvikling

Alle medarbejdere hos Optimize har fri adgang til en professionel mentorordning gennem MentorSyd. Her kan man få fortrolig sparring med en psykoterapeut eller coach – både om arbejdslivet og personlige udfordringer. Mentorordningen hjælper os også med at styrke teamånden gennem åben dialog om trivsel, samarbejde og planlægning i en travl hverdag med mange deadlines.

Ergonomi – sunde arbejdsforhold for alle

Et godt arbejdsmiljø starter med de rette rammer. Derfor samarbejder vi med ergonomikonsulent Daniel Ussing fra Vidamic Ergonomics, som jævnligt sikrer, at vores medarbejdere har de bedste arbejdsforhold. Alle har mulighed for at tilpasse deres arbejdsplads med ergonomiske løsninger, så de kan arbejde komfortabelt og undgå belastningsskader.

Indretning – et inspirerende og funktionelt kontor

Vores kontor er designet med fokus på både æstetik og funktionalitet. Med varme naturfarver, lydabsorberende plader og intelligent indretning skaber vi et miljø, der fremmer koncentration, trivsel og samarbejde. Indretningsarkitekt Rikke Damgaard har hjulpet os med at skabe en arbejdsplads, hvor man har lyst til at være – og hvor produktivitet og velvære går hånd i hånd.

Informationssikkerhed – tryghed i hverdagen

Tryghed handler ikke kun om det fysiske og mentale arbejdsmiljø – det handler også om datasikkerhed. Optimize er ISO27001-certificeret, hvilket betyder, at vi arbejder målrettet med sikker håndtering af fortrolige oplysninger. Det sikrer en tryg arbejdsplads for både medarbejdere og kunder.

Læs mere

Social ansvarlighed – en del af vores kultur

Hos Optimize tager vi ansvar – både for vores medarbejdere og samfundet omkring os. Vi er stolte over at have modtaget CSR-mærke Aabenraa 2025 som anerkendelse for vores indsats for et rummeligt arbejdsmarked. Vi giver plads til ansatte i fleksjob, praktikanter og medarbejdere med særlige behov, fordi vi ved, at forskellighed styrker fællesskabet. Ved at investere i medarbejderudvikling og inklusion gør vi social ansvarlighed til en naturlig del af vores hverdag.

En arbejdsplads i konstant udvikling

Vi investerer løbende i vores medarbejderes trivsel og arbejdsglæde, fordi vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skaber de bedste resultater. Hos Optimize er vi mere end kollegaer – vi er et fællesskab, der støtter hinanden og skaber en stærk kultur sammen.

Modtag mere information

Indtast dit firmanavn, dit navn, din mail og dit telefonnummer herunder, så modtager du yderligere information.

    Du bliver ikke tilføjet nogen mailing liste, der gives alene information vedrørende Optimize.

    Hvad vores kunder siger om os

    Hos Optimize sætter vi en ære i at levere professionel bogholderi- og regnskabsservice, der skaber tryghed og besparelser for vores kunder. Få et indblik i vores kunders oplevelser gennem deres anmeldelser og vurderinger.

    Poul Olsen / Google anmeldelse
    Morri Schmidt / Google anmeldelse
    Jesper Ibsen / Google anmeldelse